Når man er kreativ og specielt når ens kreativitet er ens job, så er inspiration næsten alt afgørende.
Men imellem emails, administrative ting, og kiggen på instagram, kan der godt komme en tvivl, og tvivl ødelægger inspiration.

Inspiration er kun nyttigt hvis man reagere på inspirationen, for sammen med tvivl kan inspirationen forvandle sig til noget andet, den kan forvandle sig til en sammenligning, i stedet for at føle sig opløftet og inspireret, bliver man usikker og afstumpet.

Pauser er farlige

Det seneste stykke tid har jeg ikke været helt lige så god til at sætte mig ned og tegne.
Pauser er farlige, de skaber nemlig rum til tvivlen, nu længere tid siden det er at jeg har haft en blyant i hånden nu mere bange bliver jeg for den. Nu mere begynder jeg at kigge på andres ting og slå mig selv i hovedet over at jeg ikke er lige så god, eller har lige så mange mennsker der følger mig, hvilke så resultere i at jeg slet ikke har lyst til at tegne. Så i dag satte jeg mig for at nu skulle det være nok, jeg skulle igang igen, bide i det sure æble og komme over denne pause periode.

For når man så kommet over det første stykke tid, når man har lavet 5-10 ting så er man varm. Når man er varm og igang betyder hvert enkelt tegning ikke lige så meget, for du er hurtigt videre til den næste og du kan føle at du bliver bedre for hver gang du afslutter en ting.  Når du ikke har tegnet ( eller lavet noget andet kreativt ) så hviler der lige pludseligt et pres på en, man føler den første tegning skal være perfekt, den første tegning får lige pludselig en disproportional betydning.

Det vigtigste er er komme igang

Så i stedet for at slå mig selv i hovedet, så besluttede jeg i dag at jeg skulle tage det stille og roligt, starte op med noget jeg var sikker i, så jeg tegnede to søde party piger, ikke noget revolutionerende, men jeg kom i gang! og det er det vigtigste. :)
For nu er afstanden væk og jeg kan bruge resten af i dag på at tegne frit, glemme hæmningerne og blive inspireret i stedet for at sammenligne.

Man bliver ikke bedre hvis man ikke prøver, glem hæmningerne, bliv inspireret og leg med din kreativitet, så skal der nok komme noget godt ud af det..

Følg med på min instagram hvor jeg løbende opdatere med mine illustrationer :)
xx Alice

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *